Hej med jer -
tid til en lille status-update fra Tanzania. Vi har ikke meget nyt og spændende at fortælle, men til gengæld har vi efterhånden fået en hverdag at berette om. Vores liv i Korogwe flyder efterhånden bare afsted, så for at I kan få et lille indblik i vores hverdag kommer her en beretning om en helt almindelig dag:
6:15 - fuglene, hønsene og Frida, vores housekeeper, starter dagen med kvidren, hanegal og dørsmækning, så vi vågner typisk omkring nu og indser at vi nok ikke skal regne med at falde i søvn igen :-)
6:30 Men det er jo egentlig meget godt, for ca. hver 2. dag trækker vi i løbetøjet og løber en lille tur på omkring 20 min rundt på lervejene i nærheden af huset - og hvis vi er gode løber vi hele vejen- uden at stoppe!
7:00 Så er det hjem og i bad, herefter følger ritualet med påsmøring af solchreme og myggespray - lidt af et projekt, men det bliver jo trods alt vane.
7:30 Står morgenmaden på bordet - typisk får vi ristet brød med marmelade og ofte (heldigvis) er der æg eller omelet med. Og så er vi begyndt at have bananer liggende i køleskabet.. Vi spiser i øvrigt sammen med de andre beboere i huset, for tiden kun Jane, en engelsk projektkoordinator der arbejder med et stort malariavaccine projekt der kører hernede. Dr. Lorenz, der også arbejder på vaccineprojektet, ser vi ikke meget til om morgenen, han løber noget længere end os :-) Både Jane og Lorenz har huse i Tanga, så i weekenden er her bare os...Hvilket er ok, men det er nu også ganske hyggeligt med lidt selskab.
8:30 Ankommer Allan, vores chauffør og kører os de 4 km op til hospitalet. Lidt luksus, men der er godt nok langt at gå i 30 graders varme.
9:00 Starter dagen i laboratoriet. Vi begynder typisk med at kigge på de malariaparasit-kulturer vi har i gang. At kigge på kulturer vil sige at man suger medie op fra de flasker man dyrker i, og laver et udstryg af røde blodceller, som man så farver og kigger på i mikroskopet. Så tæller vi for det meste hvor mange af de røde blodlegemer der er inficeret af parasitter, hvor "sunde" parasitterne ser ud og hvilket stadier i deres livscyklus de er på. Derefter kan man tage stilling til om vi skal dyrke videre på dem, fryse dem ned eller sende dem til Moshi, hvor de kan lave flow-cytometri på parasitterne. Flowcytometri er en af de metoder man bruger til at undersøge hvilken antistoffer der binder til de inficerede røde blodlegemer - lidt langhåret, men for os er det faktisk super spændende - tro det eller lad være :-)
12:00 Så er parasitterne klaret for i dag - og vi vender vores opmærksomhed mod andre opgaver. F.eks. har vi lavet nogle bindingsforsøg tidligere, som resultaterne nu skal gøres op for. Og det er tidskrævende arbejde ved mikroskopet, men vi er faktisk endt med at synes at det er ganske hyggeligt at sidde med...Samtidig har vi gang i lidt forskellige oprydnings- og organisationsprojekter (vi er vel kvinder) som får lidt opmærksom på dette tidspunkt.
ca. 13:30 kører vi afsted i Pam's bil og ned til byen for at spise frokost. Indtil videre har vi prøvet 3 forskellige steder, der alle serverer udemærkede udgaver af ris, bønner, sovs og måske lidt lever eller kylling. Til priser fra mellem 5 og 15 kr. Det er lidt tung frokost, men sandwich er ikke rigtig opfundet hernede - og vi viller nok heller ikke spise dem, da husrådet stadig lyder: Skræl det eller kog det - eller glem alt om at spise det!
14:30 er vi nok tilbage igen. Og så starter arbejdet med at processere de prøver som projektlæger og sygeplejersker har taget på patienter inkluderet i vores forsøg. Det er noget med at fordele blodprøvens bestanddele i forskellige små tuber, fryse ned på forskellige måder og sidst men ikke mindst - at starte parasitkulturer på blodprøver med parasitter i. Og så er klokken gerne 17-17;30 og vi får et lift hjemad.
18:00 er vi hjemme - og bruger lige 30 minutter ved computeren med at svare på mails og blive lidt opdateret.
19:00 er der typisk aftensmad, Frida kan mange retter med ris, linser, kød (oksekød, gedekød?) og kål, tomat, agurkesalat. Af og til står den også på pommes fritter - ikke vores yndlings, men nu har vi i det mindste fået lidt ketchup at friske dem op med :-)
19:30 og så er det så tid til lidt artikellæsning, ihvertfald nogle dage. Af og til er hovedet kun til et afsnit Matador på computeren. Lykke har medbragt 24 fsnit på 4 DvD'er - og vi er vist nået til afsnit 14.
22:00 er vi ved at være klar til at sove - nu er temperaturen også næsten til det, specielt når strømmen er på og viften i loftet kan hjælpe til :-) Faktisk har vi indtil videre, 7, 9, 13 ikke haft store problemer med strømsvigt, hvilket ellers er en klassiker hernede.
Nå, og skal det så siges at vi egentlig ikke har haft så mange normale dage - for vi har været nogle eftermiddage med 4hjulstrækker i små landsbyer og indsamle malariaudstryg fra et malariaovervågningsprojekt, der kører. Og i går brugte vi formiddagen med at følge stuegangen på børneafdelingen. Noget af en afveksling fra danske hospitaler, og helt sikkert noget der gør indtryk. Så vi får da oplevet lidt af hvert! Endelig har der været 3-4 dage, hvor parasitterne har været klar til nogle specielle bindingsforsøg vi laver i jagten på en vaccinekandidat, og så er vi sjældent færdige før kl. 20:00... Så I kan nok forstå at tiden flyver :-)
I morgen formiddag ankommer Kristines mor og moster til Korogwe, så der forlægger vi residensen til White House Inn nogle dage - hvilket betyder at vi er uden Internet, så er I advaret! Det bliver hyggeligt med besøg, selvom der stadig skal arbejdes: fuldtid for Lykke's vedkommende og deltid for Kristines.
Vi havde egentlig håbet på lidt billeder fra laboratoriet, men vi glemte at få kameraet op af tasken, så dem må I få en anden god gang. Indtil da - vi tænker på jer, og håber at alle har det godt!
Saturday, March 29, 2008
Monday, March 24, 2008
Solferie i Tanga
Så er der nyt fra os i Tanzania. Vi er netop kommet hjem fra 4 dage i Tanga, hvor temaet har været sol, afslapning og hygge.
Vi har boet i et sjovt gammelt hus med havudsigt - huset kaldes the Lighthouse, da det ligger lige ved siden af et gammelt fyrtårn, som stadig er i brug. Vi har ikke helt fundet ud af til hvad - måske til at forhindre de store containerskibe i at sejle de små fiskerbåde ned? Ihvertfald sidder der et par fyre hele døgnet, som hører radio og råber til hinanden...Ganske hyggeligt faktisk! Huset lejes i øjeblikket halvt af en nyuddannet dansk læger, Zahra, der administrerer et HIV-projekt i Tanga og halvt af vores vejleder Thor og en engelsk fyr. Så når Thor ikke er i Tanga, er der plads til os - I øjeblikket bor der os også en anden dansk stud.med, Kirsten, som laver et mindre projekt sammen med Zahra. Og som I nok kan forestille jer, så kan 4 danske piger sammen sagtens få 4 dage til at gå med at sludre, læse artikler, dameblade, gode bøger, gå i Yachtklubben og ligge på stranden, købe mango på markedet og så videre. Så det er ikke fordi vi har meget spændende at berette, men vi har bare haft det det rigtig hyggeligt og slapppet rigtig godt af! Det betyder meget at komme væk fra arbejdet - og computeren, så man ikke liiiige kan kigge på noget. Og så er det rart at kunne snakke med ligesindede om alle de indtryk man får hernede. Vi er jo efterhånden lidt som et gammelt ægtepar, så det er meget godt med lidt nye øjne på vores oplevelser :-)
Vi har dog haft et par kulturoplevelser - fredag aften var vi ude at spise med Kirsten, Zahra og Denise, en tysk vaccinekoordinator, vi kender fra Korogwe - og så et par af Denise's venner. Restauranten lå nærmest på en parkeringsplads, men lavede helt utrolig god mad. Så vi fik skaldyr for alle pengene, så lækkert. Bagefter var vi på Tanga Hotel og høre live-musik og danse lidt sammen med Tanzaniaerne...de har noget mere rytme i kroppen end os :-) Og så har vi været på Ngamiani Marked og købe en kanga til Lykke (et meget stort stykke stof), som kvinderne bruger lidt som en sarong. Endelig har vi prøvet de tanzanianske busser - et helt kapitel for sig, så først får I nogle billeder.
Kristine med palme - og et af vores yndlingstræer hernede...dem med alle de røde blomster.
Terrasse med udsigt!
Her blev tilbragt mange timer...
Der er masser af mangroveskov langs kysten - det her billede er fra en morgengåtur!
Mer terrasse..Skønt at kunne sidde uforstyrret i stroptrøje, vi er jo ellers vant til at svede i t-shirts og lange ærmer. Det dikterer moralen hernede...og vi får rigelig opmærksomhed selv når vi er meget tækkeligt påklædt, så vi prøver at skik følge.
En af de mange fiskebåde, fotograferet fra terrassen.
Hyggelig pige-middag. Kun myggenettet for vinduet afslører at vi ikke sidder i en lejlighed på Østerbro :-)
Og så var der det med busserne...Turen til Tanga var egentlig ok, busserne bruger ikke rigtig køreplaner, så man går bare ned til busstationen og venter på en der kører den rigtige vej. Og så helst en stor bus, der ser nogenlunde stabil ud...Det tog et kvarter da vi tog afsted fredag morgen, så det var jo nemt nok. Vores bus var måske ikke ligefrem i stand til at køre hurtigt, men det er nærmest en fordel hernede hvor alle kører sindssygt stærkt :-) Vi var mindre heldige på vejen hjem, nok mest fordi det var store rejsedag. Ihvertfald måtte vi først vente 45 minutter på en bus og så få sæder hver for sig, og så dele dem med dobbelt så mange mennesker som planlagt - men hej, vi kom frem:-)
I morgen er det tilbage på arbejde - og næste weekend bliver en Korogwe -weekend, Der er set krokodiller ved floden i Korogwe, så måske bliver det en udflugt med Pam og Daniel for at se dem. Ellers er OSVAL-opgaven også ved at komme lidt nærmere, vi har faktisk lagt gode planer i ferien, så den kunne nok bruge lidt opmærksomhed snart. Og så kommer Kristines mor og moster søndag eftermiddag for at besøge os. Det glæder vi os til!
Håber alle har det godt derhjemme - tak for jeres mange emails, det er rigtig hyggeligt!
Vi har boet i et sjovt gammelt hus med havudsigt - huset kaldes the Lighthouse, da det ligger lige ved siden af et gammelt fyrtårn, som stadig er i brug. Vi har ikke helt fundet ud af til hvad - måske til at forhindre de store containerskibe i at sejle de små fiskerbåde ned? Ihvertfald sidder der et par fyre hele døgnet, som hører radio og råber til hinanden...Ganske hyggeligt faktisk! Huset lejes i øjeblikket halvt af en nyuddannet dansk læger, Zahra, der administrerer et HIV-projekt i Tanga og halvt af vores vejleder Thor og en engelsk fyr. Så når Thor ikke er i Tanga, er der plads til os - I øjeblikket bor der os også en anden dansk stud.med, Kirsten, som laver et mindre projekt sammen med Zahra. Og som I nok kan forestille jer, så kan 4 danske piger sammen sagtens få 4 dage til at gå med at sludre, læse artikler, dameblade, gode bøger, gå i Yachtklubben og ligge på stranden, købe mango på markedet og så videre. Så det er ikke fordi vi har meget spændende at berette, men vi har bare haft det det rigtig hyggeligt og slapppet rigtig godt af! Det betyder meget at komme væk fra arbejdet - og computeren, så man ikke liiiige kan kigge på noget. Og så er det rart at kunne snakke med ligesindede om alle de indtryk man får hernede. Vi er jo efterhånden lidt som et gammelt ægtepar, så det er meget godt med lidt nye øjne på vores oplevelser :-)
Vi har dog haft et par kulturoplevelser - fredag aften var vi ude at spise med Kirsten, Zahra og Denise, en tysk vaccinekoordinator, vi kender fra Korogwe - og så et par af Denise's venner. Restauranten lå nærmest på en parkeringsplads, men lavede helt utrolig god mad. Så vi fik skaldyr for alle pengene, så lækkert. Bagefter var vi på Tanga Hotel og høre live-musik og danse lidt sammen med Tanzaniaerne...de har noget mere rytme i kroppen end os :-) Og så har vi været på Ngamiani Marked og købe en kanga til Lykke (et meget stort stykke stof), som kvinderne bruger lidt som en sarong. Endelig har vi prøvet de tanzanianske busser - et helt kapitel for sig, så først får I nogle billeder.
Kristine med palme - og et af vores yndlingstræer hernede...dem med alle de røde blomster.
Terrasse med udsigt!
Her blev tilbragt mange timer...
Der er masser af mangroveskov langs kysten - det her billede er fra en morgengåtur!
Mer terrasse..Skønt at kunne sidde uforstyrret i stroptrøje, vi er jo ellers vant til at svede i t-shirts og lange ærmer. Det dikterer moralen hernede...og vi får rigelig opmærksomhed selv når vi er meget tækkeligt påklædt, så vi prøver at skik følge.
En af de mange fiskebåde, fotograferet fra terrassen.
Hyggelig pige-middag. Kun myggenettet for vinduet afslører at vi ikke sidder i en lejlighed på Østerbro :-)
Og så var der det med busserne...Turen til Tanga var egentlig ok, busserne bruger ikke rigtig køreplaner, så man går bare ned til busstationen og venter på en der kører den rigtige vej. Og så helst en stor bus, der ser nogenlunde stabil ud...Det tog et kvarter da vi tog afsted fredag morgen, så det var jo nemt nok. Vores bus var måske ikke ligefrem i stand til at køre hurtigt, men det er nærmest en fordel hernede hvor alle kører sindssygt stærkt :-) Vi var mindre heldige på vejen hjem, nok mest fordi det var store rejsedag. Ihvertfald måtte vi først vente 45 minutter på en bus og så få sæder hver for sig, og så dele dem med dobbelt så mange mennesker som planlagt - men hej, vi kom frem:-)
I morgen er det tilbage på arbejde - og næste weekend bliver en Korogwe -weekend, Der er set krokodiller ved floden i Korogwe, så måske bliver det en udflugt med Pam og Daniel for at se dem. Ellers er OSVAL-opgaven også ved at komme lidt nærmere, vi har faktisk lagt gode planer i ferien, så den kunne nok bruge lidt opmærksomhed snart. Og så kommer Kristines mor og moster søndag eftermiddag for at besøge os. Det glæder vi os til!
Håber alle har det godt derhjemme - tak for jeres mange emails, det er rigtig hyggeligt!
Sunday, March 16, 2008
Busy busy busy...
Jambo! Så er første uge i Korogwe ved at være omme, og vi bliver nødt til at aflive en myte; man kan sagtens have travlt i Afrika!
Vi er efterhånden ved at være akklimatiserede og har en spirende fornemmelse af hvad vores arbejde og opgave kommer til at gå ud på. Kort fortalt så foregår der tre studier her, et med graviditetsrelateret malaria, et med alvorlig malaria hos børn under 5 år og et hvor man følger forekomsten af malaria i nogle landsbyer. Studierne indsamler blodprøver fra malariapatienter, som så bliver forarbejdet i det laboratorium vi arbejder i på hospitalet. Her undersøger man parasitterne, nogle dyrkes videre til forsøg hernede og nogle sendes til København til forsøg. Vi er med til at forarbejde og fordele disse prøver og lave forsøgene hernede. Formålet er at udvikle vacciner, dels mod graviditetsrelateret malaria, dels mod alvorlig malaria. Vi ender nok med at skrive vores opgave om arbejdet med vaccinen mod graviditetsrelateret malaria.
Vi har tilbragt ca. 50 timer i laboratoriet i denne uge, fordi der har været rigtig mange prøver; det har givet os noget mere rutine og en chance for at lære de andre at kende. Vi arbejder primært sammen med en filipinsk biokemiker, Pamela, som bor hernede i to år, udsendt fra København. Hun har taget rigtig godt imod os, både arbejdsmæssigt og socialt.
Derudover har ugen budt på en tur ud i landsbyerne, hvor vi oplevede at være de første msungu'er (hvide) som de små børn havde set -meget mærkelig fornemmelse at et barn bryder ud i gråd ved synet af én... (Og det var ikke fordi vi havde prøvet at tale swahili;)
Idag har vi været i kirke med en tysk psykiater, Miriam, som i øvrigt lavede den mest fantastiske pesto-pasta-ret igår -et smagfuldt afbræk fra vores housekeeper, Frida, 's ellers udemærkede, men tanzanianske, madlavning. Vi har ikke noget at klage over.
I påsken tager vi til Tanga ved kysten og håber på et par strand-dase-dage inden regnen sætter ind.
Nedenfor ses lidt billeder af vores hus og omgivelser...
Håber I alle har det godt derhjemme, knus fra Lykke og Kristine
Vi er efterhånden ved at være akklimatiserede og har en spirende fornemmelse af hvad vores arbejde og opgave kommer til at gå ud på. Kort fortalt så foregår der tre studier her, et med graviditetsrelateret malaria, et med alvorlig malaria hos børn under 5 år og et hvor man følger forekomsten af malaria i nogle landsbyer. Studierne indsamler blodprøver fra malariapatienter, som så bliver forarbejdet i det laboratorium vi arbejder i på hospitalet. Her undersøger man parasitterne, nogle dyrkes videre til forsøg hernede og nogle sendes til København til forsøg. Vi er med til at forarbejde og fordele disse prøver og lave forsøgene hernede. Formålet er at udvikle vacciner, dels mod graviditetsrelateret malaria, dels mod alvorlig malaria. Vi ender nok med at skrive vores opgave om arbejdet med vaccinen mod graviditetsrelateret malaria.
Vi har tilbragt ca. 50 timer i laboratoriet i denne uge, fordi der har været rigtig mange prøver; det har givet os noget mere rutine og en chance for at lære de andre at kende. Vi arbejder primært sammen med en filipinsk biokemiker, Pamela, som bor hernede i to år, udsendt fra København. Hun har taget rigtig godt imod os, både arbejdsmæssigt og socialt.
Derudover har ugen budt på en tur ud i landsbyerne, hvor vi oplevede at være de første msungu'er (hvide) som de små børn havde set -meget mærkelig fornemmelse at et barn bryder ud i gråd ved synet af én... (Og det var ikke fordi vi havde prøvet at tale swahili;)
Idag har vi været i kirke med en tysk psykiater, Miriam, som i øvrigt lavede den mest fantastiske pesto-pasta-ret igår -et smagfuldt afbræk fra vores housekeeper, Frida, 's ellers udemærkede, men tanzanianske, madlavning. Vi har ikke noget at klage over.
I påsken tager vi til Tanga ved kysten og håber på et par strand-dase-dage inden regnen sætter ind.
Nedenfor ses lidt billeder af vores hus og omgivelser...
Håber I alle har det godt derhjemme, knus fra Lykke og Kristine
Sunday, March 9, 2008
Jep, vi er kommet godt frem!
Hej med jer allesammen, her kommer så første "rigtige" post på bloggen - og I må selvfølgelig undskylde at det har taget lidt tid...Men helt ærligt , så har der bare været ret så meget andet at se til! Og det er der sådan set stadig væk - men tiden er vist alligevel kommet til en kort beretning om turen so far.
Vi mødtes i lufthavnen tirsdag middag - og ankom til Kilimanjaro International Airport, 24 timer, 5 landinger og 2 flyskift senere. Det kan ikke rigtig anbefales med alle de der op- og nedture, men vi kom igennem det - og kan faktisk anbefale Ethiopian Airlines, flinke stewardesser og gode tæpper :-) Hvilket til gengæld også er nødvendigt når de åbner døren 1 time i Paris midt om natten...
I Kili Lufthavn blev vi modtaget af nogen - og - tredive grader og Frank, vores flinke chauffør, som havde lavet skilt og alt muligt :-) Han kørte os til Moshi, hvor vi skulle tilbringe en enkelt nat inden turen videre til Korogwe - man kører nemlig ikke når det er mørkt hernede og klokken var alligevel blevet 15.
Nu havde vi sådan set allerede fået vores første kulturoplevelse på den 50 minutter lange køretur. Lykke blev ihvertfald en anelse overrasket over at det faktisk er ligesom i nødhjælpsreklamerne, kvinder bærer vand og brænde på hovedet iført farvestrålende dragter, folk bor i lerhytter og så smiler de faktisk alligevel hele tiden...
I Moshi skulle vi bo på i et hus, der ligger tæt på KCMC, Kilimanjaro Christian Medical College, der er et stort hospital, hvortil der er tilknyttet et fancyt labortorium og en masse malariaforskning. Af den grund findes der et guesthouse, A3, som vi var booket ind i. Det delte vi med 2 engelske og 3 hollandske gæsteforskere, og efter lidt værelsesomrokering blev der faktisk plads til os alle :-) Samme eftermiddag fik vi testet vores swahili-hilsner for første gang, da vi gik på marked og fik fat i vand, toastbrød og bananer. Det var lissom det vi magtede :-) Liz, en af de engelske forskere, lavede aftensmad til os, hvorefter vi tilbragte vores første aften i Afrika med at sove - det var tiltrængt!
Næste morgen kom Frank med den store bil, og efter adskillige stop rundt omkring i Moshi for at få telefonkort, gas til parasitterne og andre laboratorieting, kom vi endelig afsted mod Korogwe. Med os havde vi en sød dame ved navn Rose, en social scientist på et af projekterne hernede. Køreturen var smuk, lang og varm og ved 15-tiden nåede vi frem til Korogwe Hospitalet, hvor vi fik en hurtig, overvældende velkomst, en aftale om at komme igen dagen efter...og så kørte vi ellers hjem til ENRECA huset, hvor vi skal bo de næste 3 mdr.
Her bor vi godt! Vi har hver vores værelse, lige over for bad og toilet og med både myggenet, vifte , skrivebord, strømudtag og klædeskab. Huset ligger utrolig smukt på en bjergside lidt uden for byen og vi bliver passet og bespist af Frida og Fatuma, vores housekeepers - og passet på af en flink mand i uniform. Ikke at det virker nødvendigt - men sådan er det vist bare hernede. Huset har flere værelser og vi har mødt flere af beboerne, flinke folk :-) De fleste bor her dog kun i kortere tid og bor ellers i Tanga eller Moshi.
Efter en nats søvn - lidt forstyrret af de mange sære lyde græshopper, gekkoer mv. laver fik vi et lift til hospitalet og startede en marathon-laboratoriedag. Først fik vi den store tur rundt på hele hospitalet og blev introduceret til en frygtelig masse mennesker, og derefter fik vi en snak med Pam, som nok lidt er vores vejleder hernede. Vi måtte fortælle hende at vi ikke har så frygtelig meget erfaring (nærmere ingen), ikke har nogen fast defineret opgave hernede - men at vi frygtelig gerne vil lære, så vi kan hjælpe til! Det tog hun egentlig meget pænt :-) Vi har nogen lange dage foran os med at blive oplært i de mange ting der foregår. Og det virker umiddelbart som en endnu større udfordring end at skulle leve 3 måneder i Afrika! Vi er jo nok lidt perfektionistisk anlagt, så vi har svært ved at acceptere at føle os til besvær...Men vi prøver at leve efter mantraet 1 dag af gangen, og det virker indtil videre.
Weekenden har vi brugt på at gå rundt i byen, finde markedet og prutte om prisen på swahili samt at læse lidt lektier. Og så blev vi fundet af Daniel, en amerikansk elektronikingeniør, der underviser i fysik på den lokale skole - han er udsendt til Korogwe i 2 år med Peace Corpse - og vil mægtig gerne vise folk rundt. Så vi fik lejet cykler (1 kr. i timen) og var på cykeltur til nogle af de nærliggende landsbyer, rigtig hyggeligt!
I morgen står den igen på laboratoriet, så I må gerne tænke på os :-) Nå ja, så er der lige det med billeder. Vi har endnu ikke lært at spørge om vi må tage billeder på swahili og der er hele tiden mennesker i landskabet -så I må vente lidt endnu på at se hvor smukt vi bor. Indtil da kan I prøve at forestille jer Mt. Kilimanjaro på dette billede fra Moshi - vi kunne godt se det :-)
Vi mødtes i lufthavnen tirsdag middag - og ankom til Kilimanjaro International Airport, 24 timer, 5 landinger og 2 flyskift senere. Det kan ikke rigtig anbefales med alle de der op- og nedture, men vi kom igennem det - og kan faktisk anbefale Ethiopian Airlines, flinke stewardesser og gode tæpper :-) Hvilket til gengæld også er nødvendigt når de åbner døren 1 time i Paris midt om natten...
I Kili Lufthavn blev vi modtaget af nogen - og - tredive grader og Frank, vores flinke chauffør, som havde lavet skilt og alt muligt :-) Han kørte os til Moshi, hvor vi skulle tilbringe en enkelt nat inden turen videre til Korogwe - man kører nemlig ikke når det er mørkt hernede og klokken var alligevel blevet 15.
Nu havde vi sådan set allerede fået vores første kulturoplevelse på den 50 minutter lange køretur. Lykke blev ihvertfald en anelse overrasket over at det faktisk er ligesom i nødhjælpsreklamerne, kvinder bærer vand og brænde på hovedet iført farvestrålende dragter, folk bor i lerhytter og så smiler de faktisk alligevel hele tiden...
I Moshi skulle vi bo på i et hus, der ligger tæt på KCMC, Kilimanjaro Christian Medical College, der er et stort hospital, hvortil der er tilknyttet et fancyt labortorium og en masse malariaforskning. Af den grund findes der et guesthouse, A3, som vi var booket ind i. Det delte vi med 2 engelske og 3 hollandske gæsteforskere, og efter lidt værelsesomrokering blev der faktisk plads til os alle :-) Samme eftermiddag fik vi testet vores swahili-hilsner for første gang, da vi gik på marked og fik fat i vand, toastbrød og bananer. Det var lissom det vi magtede :-) Liz, en af de engelske forskere, lavede aftensmad til os, hvorefter vi tilbragte vores første aften i Afrika med at sove - det var tiltrængt!
Næste morgen kom Frank med den store bil, og efter adskillige stop rundt omkring i Moshi for at få telefonkort, gas til parasitterne og andre laboratorieting, kom vi endelig afsted mod Korogwe. Med os havde vi en sød dame ved navn Rose, en social scientist på et af projekterne hernede. Køreturen var smuk, lang og varm og ved 15-tiden nåede vi frem til Korogwe Hospitalet, hvor vi fik en hurtig, overvældende velkomst, en aftale om at komme igen dagen efter...og så kørte vi ellers hjem til ENRECA huset, hvor vi skal bo de næste 3 mdr.
Her bor vi godt! Vi har hver vores værelse, lige over for bad og toilet og med både myggenet, vifte , skrivebord, strømudtag og klædeskab. Huset ligger utrolig smukt på en bjergside lidt uden for byen og vi bliver passet og bespist af Frida og Fatuma, vores housekeepers - og passet på af en flink mand i uniform. Ikke at det virker nødvendigt - men sådan er det vist bare hernede. Huset har flere værelser og vi har mødt flere af beboerne, flinke folk :-) De fleste bor her dog kun i kortere tid og bor ellers i Tanga eller Moshi.
Efter en nats søvn - lidt forstyrret af de mange sære lyde græshopper, gekkoer mv. laver fik vi et lift til hospitalet og startede en marathon-laboratoriedag. Først fik vi den store tur rundt på hele hospitalet og blev introduceret til en frygtelig masse mennesker, og derefter fik vi en snak med Pam, som nok lidt er vores vejleder hernede. Vi måtte fortælle hende at vi ikke har så frygtelig meget erfaring (nærmere ingen), ikke har nogen fast defineret opgave hernede - men at vi frygtelig gerne vil lære, så vi kan hjælpe til! Det tog hun egentlig meget pænt :-) Vi har nogen lange dage foran os med at blive oplært i de mange ting der foregår. Og det virker umiddelbart som en endnu større udfordring end at skulle leve 3 måneder i Afrika! Vi er jo nok lidt perfektionistisk anlagt, så vi har svært ved at acceptere at føle os til besvær...Men vi prøver at leve efter mantraet 1 dag af gangen, og det virker indtil videre.
Weekenden har vi brugt på at gå rundt i byen, finde markedet og prutte om prisen på swahili samt at læse lidt lektier. Og så blev vi fundet af Daniel, en amerikansk elektronikingeniør, der underviser i fysik på den lokale skole - han er udsendt til Korogwe i 2 år med Peace Corpse - og vil mægtig gerne vise folk rundt. Så vi fik lejet cykler (1 kr. i timen) og var på cykeltur til nogle af de nærliggende landsbyer, rigtig hyggeligt!
I morgen står den igen på laboratoriet, så I må gerne tænke på os :-) Nå ja, så er der lige det med billeder. Vi har endnu ikke lært at spørge om vi må tage billeder på swahili og der er hele tiden mennesker i landskabet -så I må vente lidt endnu på at se hvor smukt vi bor. Indtil da kan I prøve at forestille jer Mt. Kilimanjaro på dette billede fra Moshi - vi kunne godt se det :-)
Subscribe to:
Posts (Atom)