Vi mødtes i lufthavnen tirsdag middag - og ankom til Kilimanjaro International Airport, 24 timer, 5 landinger og 2 flyskift senere. Det kan ikke rigtig anbefales med alle de der op- og nedture, men vi kom igennem det - og kan faktisk anbefale Ethiopian Airlines, flinke stewardesser og gode tæpper :-) Hvilket til gengæld også er nødvendigt når de åbner døren 1 time i Paris midt om natten...
I Kili Lufthavn blev vi modtaget af nogen - og - tredive grader og Frank, vores flinke chauffør, som havde lavet skilt og alt muligt :-) Han kørte os til Moshi, hvor vi skulle tilbringe en enkelt nat inden turen videre til Korogwe - man kører nemlig ikke når det er mørkt hernede og klokken var alligevel blevet 15.
Nu havde vi sådan set allerede fået vores første kulturoplevelse på den 50 minutter lange køretur. Lykke blev ihvertfald en anelse overrasket over at det faktisk er ligesom i nødhjælpsreklamerne, kvinder bærer vand og brænde på hovedet iført farvestrålende dragter, folk bor i lerhytter og så smiler de faktisk alligevel hele tiden...
I Moshi skulle vi bo på i et hus, der ligger tæt på KCMC, Kilimanjaro Christian Medical College, der er et stort hospital, hvortil der er tilknyttet et fancyt labortorium og en masse malariaforskning. Af den grund findes der et guesthouse, A3, som vi var booket ind i. Det delte vi med 2 engelske og 3 hollandske gæsteforskere, og efter lidt værelsesomrokering blev der faktisk plads til os alle :-) Samme eftermiddag fik vi testet vores swahili-hilsner for første gang, da vi gik på marked og fik fat i vand, toastbrød og bananer. Det var lissom det vi magtede :-) Liz, en af de engelske forskere, lavede aftensmad til os, hvorefter vi tilbragte vores første aften i Afrika med at sove - det var tiltrængt!
Næste morgen kom Frank med den store bil, og efter adskillige stop rundt omkring i Moshi for at få telefonkort, gas til parasitterne og andre laboratorieting, kom vi endelig afsted mod Korogwe. Med os havde vi en sød dame ved navn Rose, en social scientist på et af projekterne hernede. Køreturen var smuk, lang og varm og ved 15-tiden nåede vi frem til Korogwe Hospitalet, hvor vi fik en hurtig, overvældende velkomst, en aftale om at komme igen dagen efter...og så kørte vi ellers hjem til ENRECA huset, hvor vi skal bo de næste 3 mdr.
Her bor vi godt! Vi har hver vores værelse, lige over for bad og toilet og med både myggenet, vifte , skrivebord, strømudtag og klædeskab. Huset ligger utrolig smukt på en bjergside lidt uden for byen og vi bliver passet og bespist af Frida og Fatuma, vores housekeepers - og passet på af en flink mand i uniform. Ikke at det virker nødvendigt - men sådan er det vist bare hernede. Huset har flere værelser og vi har mødt flere af beboerne, flinke folk :-) De fleste bor her dog kun i kortere tid og bor ellers i Tanga eller Moshi.
Efter en nats søvn - lidt forstyrret af de mange sære lyde græshopper, gekkoer mv. laver fik vi et lift til hospitalet og startede en marathon-laboratoriedag. Først fik vi den store tur rundt på hele hospitalet og blev introduceret til en frygtelig masse mennesker, og derefter fik vi en snak med Pam, som nok lidt er vores vejleder hernede. Vi måtte fortælle hende at vi ikke har så frygtelig meget erfaring (nærmere ingen), ikke har nogen fast defineret opgave hernede - men at vi frygtelig gerne vil lære, så vi kan hjælpe til! Det tog hun egentlig meget pænt :-) Vi har nogen lange dage foran os med at blive oplært i de mange ting der foregår. Og det virker umiddelbart som en endnu større udfordring end at skulle leve 3 måneder i Afrika! Vi er jo nok lidt perfektionistisk anlagt, så vi har svært ved at acceptere at føle os til besvær...Men vi prøver at leve efter mantraet 1 dag af gangen, og det virker indtil videre.
Weekenden har vi brugt på at gå rundt i byen, finde markedet og prutte om prisen på swahili samt at læse lidt lektier. Og så blev vi fundet af Daniel, en amerikansk elektronikingeniør, der underviser i fysik på den lokale skole - han er udsendt til Korogwe i 2 år med Peace Corpse - og vil mægtig gerne vise folk rundt. Så vi fik lejet cykler (1 kr. i timen) og var på cykeltur til nogle af de nærliggende landsbyer, rigtig hyggeligt!
I morgen står den igen på laboratoriet, så I må gerne tænke på os :-) Nå ja, så er der lige det med billeder. Vi har endnu ikke lært at spørge om vi må tage billeder på swahili og der er hele tiden mennesker i landskabet -så I må vente lidt endnu på at se hvor smukt vi bor. Indtil da kan I prøve at forestille jer Mt. Kilimanjaro på dette billede fra Moshi - vi kunne godt se det :-)
No comments:
Post a Comment