På egne hjul og ben

Kære alle sammen

Vi har nu rundet det skarpe 1-måned-hjemmefra-hjørne, og selvom det jo er blevet hverdag at bo og arbejde her, bliver vi stadig udfordret og rykker de personlige grænser.
I den forgangne uge har vi f.eks. lært at køre meget stor firehjulstrækker på meget lille grusvej med meget store vandpytter og mudderhuller. Helt uden at køre fast, og så lige med detaljen at de praktiserer venstrekørsel her til lands (jeg kan vel godt nævne, at hjertet sad et godt stykke op i halsen på os begge de første gange, men så følte vi os til gengæld også rigtig seje, når vi nåede hospitalet i god behold!).
En væsentlig grund, til at vi var nødt til at lære at køre den store bil, var, at vi i weekenden fik overdraget ansvaret for pasning af parasitter og udførelse af forsøg. Det forholdt sig nemlig sådan, at én af parasitkulturerne fra en gravid kvinde valgte at blive klar til forsøg lørdag (vores næste projekt bliver at lære parasitterne ugedagene!), og Pam skulle på weekend ud af byen. Egentlig havde vi planlagt at begynde skriveriet på vores Osval, men det var både rart at kunne være til hjælp, og også en klap-på-skulderen-fornemmelse at hun turde overlade os ansvaret. Det rigtig dejlige var, at det også gik godt og forsøget lykkedes(!) Og så fik vi kompensatorisk fri igår, mandag, og fik taget hul på opgaven, en lettelse for os begge endelig at være i gang, for det kan vist hurtigt blive tiden for at vende næsen mod de koldere breddegrader igen.
Vi har også haft besøg af min (Kristines) mor, Lisbeth, og moster Birgitte i et par dage. Det var sjovt at kunne vise byen, laboratoriet og omgivelserne frem, og det gav lejlighed til at reflektere lidt over det vi går og oplever hernede. Vi indlogerede os alle 4 på White House (et udmærket lille guest house) nede i byen, så vi ikke havde bøvl med at komme rundt efter det blev mørkt (en forholdsregel, som bliver taget temmelig alvorligt hernede). Og så nød vi ellers at råhygge om aftenerne med de oceaner af lækkerier, som var medbragt (jeg vil nærmest kalde det en mobil juleaften, da de pakkede rygsækkene ud –meget imponerende, og tusind tak til alle, der havde sendt hilsener med;)
I morgen bliver Lykke 25 år (ingen kanel, jeg har lovet at opføre mig ordentligt;)og det skal vi fejre med middag sammen med Pam og Denise fra projektet. Og så har vi planer om at låne Denises hus i Tanga i weekenden, for vi trænger efterhånden til lidt frisk havluft som afveksling fra sumpen …

Udsigt fra Pams tagterasse

Os alle 4 foran residensen :-)

Vores hood - og os

Pam i laboratoriet, Mwampamba ved mikroskopet

Lykke bag rattet - meget koncentreret!

Vi håber at I alle har det godt –de kærligste hilsener fra Lykke og Kristine